søndag den 22. marts 2015

Mike the monkey

 

 


Jeg er helt vild med ham her. Han er helt fantastisk. Jeg har efterhånden hæklet et par stykker af den, og jeg er lige begejstret hver gang
Opskriften er fra sugaridoo og købt på etsy.

søndag den 15. marts 2015

Inspireret...

... af Lutter Idyl.
Lutter idyl har lavet de fineste grydelapper i geometrisk form. Jeg har selv lavet dem flere gange til julegaver, fødselsdagsgaver og bare fordi-gaver. 

 
 

 

Jeg har leget lidt med grydelapperne, og det er der kommet disse fine grydelapper ud af. Diamantformet. 

Flere langbenet kaniner...



Jeg syntes nu stadig at den er lidt fin :)
Opskriften lagde jeg ud for lidt tilbage. Du finder den her

Min søndag er...

... som søndage skal være. I sofaen med benene oppe. Varm, nybrygget kaffe. House of Cards på ipaden. Hækletøjet indenfor rækkevidde.
Hvad resten af dagen må bringe, det gider jeg ikke engang at tænke på. 
Min søndag er som søndage skal være. 

 
Jeg hækler kaktusser og arbejder på en ny opskrift til jer.



mandag den 9. marts 2015

Forår i luften...

 


 

Solen skinner fra en skyfri himmel. Jeg kan mærke varmen. Astrid er ved at være frisk igen. Ahh, det er forår og det er fantastisk.


fredag den 6. marts 2015

Jeg har fundet...

... min lyst til at hækle igen.









Jeg er nu også kommet med på abe bølgen. Tænk sig, jeg troede at den ville være større.
Jeg har brugt opskriften herfra.
 

onsdag den 4. marts 2015

Sikke en weekend...


Astrid blev hasteindlagt på Rigshospitalet i torsdags med en byld i halsen, der skulle opereres væk. Samtidig fjernede de hendes mandler. En meget lang dag, med utrolig meget ventetid og mange ukendte mennesker. Astrid var meget urolig og utryg ved hele situationen, forståeligt nok. 
Vi kommer allerede hjem dagen efter, hvor den står på is og yoghurt og afslapning i stor stil. 




Søndag morgen vågner vi med blod i sengen og Astrid spytter blod ud. Os afsted mod glostrup skadestue, hvor vi bliver bedt om at tage direkte til Rigshospitalet. Vi bliver indlagt igen, og Astrid skal i narkose for at få stoppet blødningen og have fjernet en blodklump. Det går stærkt. Astrid får lagt drop næsten med det samme og bliver hurtigt k'rt til operationsbordet. Personalet var fantastiske og formåede virkelig at gøre Astrid tryg ved det hele. Astrid kendte rutinen og grinede hele vejen ned til operatinsstuen. En helt anden oplevelse end torsdagens kaos og uforsigeligheder. 
 
Nu er vi hjemme igen, og den står igen på afslapning de næste mange mange dage. 
Man skulle tro, at med alt den ventetid, så kunne jeg have fået producereret en hel bamsebutik, men det er ikke tilfældet. Langtfra. Hæklepinden ligger samme sted, som jeg efterlod den i torsdag. Uberørt.  Snart, håber jeg.